Tour de København
Så! Sæsonen for de tossede mænd som betragter hovedstadens smukker gader, som det var den sidste etape i Tour de France, er for alvor blevet skudt igang. Så kan vi endnu et år risikere liv og lemmer, blot ved at skulle passere et lyskryds. Og hold da helt op, hvor kan det dog irritere mig, at når man vil gå en tur ned af enten Amagerbrogade, Vesterbrogade, Østerbrogade, ja selv indre by, at skulle frygte for at blive kørt over af en af disse cykelryttere. Der er da for fanden bedre steder end indre København, at skulle tosse rundt og spille smart på sin racercykel. Ta’ dog ud på “Fælleden” eller Vestegnen, hvor der IKKE kører 10 cyklister pr. m2, og går titusinder på gaden i døgndrift.
Som jeg selv oplevede det i søndags, da mig og en kammerat ville cykle fra hans bopæl på Østerbro, og ned til Kongens Have. Vi cykler på Østerbrogade ned mod Trianglen i skide flot dansk forårs vejr. Vi cykler i et moderat tempo, og har ikke noget problem med at trække ind, når der nu en gang imellem kommer en eller flere, der cykler lidt hurtigere end en selv. Men vi cykler, og kommer ned til Trianglen, hvor det lige er skiftet til gult, og vi beslutter os for at stoppe langsomt op. Da vi snakker en smule, samtidig med vi cykler, holder jeg naturligt ved hans venstreside, hvor vores dialog forsætter. Da det er blevet rødt, er der lige pludselig en råben bag ved mig, hvor jeg dårlig nok får vendt mit hovede om, før der kommer 3 idioter flyvende afsted ved min side med 60 km/t, og drejer til højre op ad Blegdamsvej. Inden de når at svinge helt rundt, er de ved at køre en ung pige ned, da hun jo i god tro går over vejen når “manden” viser grøn. Det er virkelig noget, der kan bringe mit pis kog!
Og ja - jeg ved godt, at denne episode er en mere uheldig én af slagsen, men det er jo bare princippet i det. De kunne ligeså godt have ramt den pige, såvel som andre. Og det kan da ikke være rigtigt, at når man går en tur i smukke København, at man så skal gå og frygte disse idioter.
Biler må ikke køre gaderæs - hvorfor fanden må disse cyklister så?
Det burde simpelthen ikke være tilladt, at skulle kører disse slags cykler i indre København, hvis man ikke kan køre i et forsvarligt tempo. De kan jo være ligeså dødbringende som en højresvingende lastbil eller en spirituspåvirket billist.
Ha’ en god dag!

Hvad er nu det for noget?